Comment

Hvorfor er mænd bedre til marketing end kvinder?

Hos Quarky Point har vi lavet en lille test, for at se om vi skulle anvende en mandlig eller kvindelig speaker til vores YouTube kampagne. Vi har lavet en YouTube kampagne med 2 annoncegrupper: en annoncegruppe med en kvindelig speaker og en anden annoncegruppe med en mandlig speaker.

Selve videoen, som er ens for de 2 annoncegrupper, er en kort animationsvideo, der fortæller om Quarky Points video services.

På nedenstående billede kan vi se resultaterne fra YouTube kampagnen.

Som vi kan se på prisen, har den kvindelige speaker annoncegruppe et budget på 1.432,82 kr., som er større end den mandlige speaker annoncegruppe, som har et budget på 723,57 kr., det kan være en væsentlig fejl i testen, da et større budget til den mandlige speaker annoncegruppe måske ville vise nogen dårligere resultater på f.eks. Gns. CPV, omvendt kunne et større budget også vise det samme resultat eller måske bedre, men det ved vi ikke med sikkerhed før det bliver testet.

Med udgangspunktet i et lavere budget til den mandlige speaker annoncegruppe, er det interessant at se, visningsraten ved den mandlige speaker ligger på 14,26%, imens den ligger lidt lavere ved den kvindelige speaker på 12,76%. Ved Gns. CPV (Gennemsnitlig Cost Per View) har vi en større forskel, den kvindelige speaker ligger på 0,63 kr. per visning og den mandlige speaker ligger på 0,45 kr., så det er næsten en forskel på 0,20 kr. Netop den lavere Gns. CPV og en højere konverteringsrate på 0,15% ved den mandlige speaker er en bidragende faktor for at Pris/Konv. (Pris pr. konvertering) er mere end 50% billigere ved den mandlige speaker, som ligger på kun 120,60 kr. i forhold til den kvindlige speaker, som er på 286,56 kr., så hvis vi ekstrapolerer denne kampagne over flere måneder og resultater forbliver det samme, så vil det blive en betragtelig besparelse med en mandlig speaker.

Hvorfor er der forskel på de 2 speakere?

Selve overskriften er jo bare et clickbait forsøg, det er kun i dette isolerede tilfælde at vi kan se bedre resultater med en mandlig speaker. Men dybest set ved vi ikke hvorfor og vi kan ikke garantere at resultatet vil være det samme, hvis vi lavede samme test igen. Resultatet kan meget vel afhænge af hvilket budskab du har, hvem er din målgruppe er og hvilken platform din annonce kører på.

Hvad tager vi med herfra

Det vigtigste er at teste sine antagelser, når du laver en YouTube, Google Ads eller Facebook annonce, det er utrolig vigtigt at teste delelementer på dine annoncer, det kan være forskellige speakere, målgrupper, budskaber etc., fordi når vi har testet annoncerne kan vi finde ud af hvilke annoncer der leverer de bedste resultater og dermed optimere vores kampagne, som giver billigere og flere konverteringer.

Comment